Lektion 5:
Foretag altid de helt basale
justeringer i billedbehandlingen

Uanset om du bruger Photoshop, Lightroom, Photoshop Elements, Gimp, Aperture, Paint Shop Pro, iPhoto eller Google Picasa, har du altid rig mulighed for at justere dine fotos, efter du har lagt dem over på computeren, og inden du præsenterer dem for omverdenen. Google Picasa (og i øvrigt også Gimp) er helt gratis og rummer alle de funktioner, der vil blive omtalt her, så der er ingen økonomisk undskyldning for at springe dette trin over.

Der er al mulig grund til at gå efter at få så godt et billede som muligt ind i kameraet i det, du er ude at fotografere. Men der er ingen grund til at insistere på, at dine fotos altid skal komme ”direkte fra kameraet – uden et eneste spor af billedbehandling”. I sådan en holdning vinder man kun en lille, puristisk stolthed, mens man i praksis vil sidde tilbage med et mindre godt slutresultat i ganske mange tilfælde.

Her taler vi i øvrigt ikke om massiv billedbehandling, eller såkaldt "snyd", hvor man fjerner visse elementer og tilføjer andre. I stedet er der tale om en række helt basale aspekter ved billedet – og hvis man helt oprigtigt mener, at ingen af disse kan forbedres, så fred være med det. Men hvis de godt kan, så tager det ganske kort tid og bør derfor også gøres.

Eksponering

Ethvert spejlreflekskamera er udstyret med en avanceret lysmåler, der gør sit ypperste for at beregne præcist, hvilken eksponering, der skal til for, at det enkelte foto rummer den helt rette balance mellem lys og mørke.

Men af og til tager det fejl. Måske fordi lysforholdene har været ugennemskuelige. Andre gange har det ikke taget fejl, men alligevel kan du godt være uenig i dets beregninger. Derfor kan en – ofte diskret – justering af eksponeringen i retning af det lysere eller mørkere gøre billedet lige en tand bedre.

Eksponeringen er gjort lysere på dette foto af håndboldspillerne Søren Stryger og Claus Flensborg, hvilket sikrede, at den lyse væg bag dem blev helt hvid.

Beskæring

Har du haft god tid i hjemmestudiet med en rolig portrætfotosession, vil din komposition sikkert være ganske udmærket i de fleste tilfælde. Har du været i færd med at indfange levende motiver – f.eks. børn, fugle, sportsudøvere eller racerbiler – så er det sjældnere, at der har været mentalt overskud til at indfange den helt perfekte komposition hver eneste gang.

Men faktisk vil stort set alle billeder imidlertid have godt af en beskæring – også selv om det blot er ganske få pixels, det drejer sig om. Af og til kan en god beskæring ligefrem redde det foto, der ellers så mislykket ud ved første kast.

En god tommelfingerregel er, at det beskårne billede får samme proportioner som originalen – det vil typisk sige forholdet 3:2 eller 2:3 (bredde i forhold til højde). Det sikrer, at beskæringen ikke er iøjnefaldende og distraherende.

Billedet af denne gabende bavian er blevet kraftigt beskåret, så al opmærksomhed kunne rettes mod det, der gjorde billedet interessant.

Farver

Kom der helt farve nok på solsikkebilledet? Kom der for meget farve på det øde landskabsmotiv? Er strandfotoet fra i sommers indhyllet i kolde blå toner? Har der sneget sig et uønsket varmt skær ind over billedet af den forfrosne snemand? Vil billedet måske fungere bedre i sort-hvid? Og hvordan vil det mon se ud i sepia?

Farver er bestemt ikke bare farver. Som spørgsmålene her illustrerer, er der mange forskellige farvemæssige parametre at tænke med ind i overvejelserne om, hvordan ens foto kommer til at tage sig bedst ud. Igen drejer det sig ikke om at lave gennemgribende ændringer bare for at gøre det. Den subtile ændring fra et let koldt til et let varmt skær kan snildt gøre hele forskellen.

En grå oktoberdag fik tilført et diskret farveskær, der fik billedet til at live markant op.

Kontrast

Med mindre man specifikt har bedt kameraet om andet, vil de billeder, man får ud af kameraet, ofte have en relativt mild kontrast i sig, da dette sikrer, at der er mange nuancer i både de lyse og mørke områder. Det er naturligvis en god ting, da det giver fotografen mere at arbejde med efterfølgende.

Ikke desto mindre har mange fotos godt af at få skruet op for kontrasten. Ikke nødvendigvis voldsomt, men lige den smule, der gør, at det får en større visuel gennemslagskraft.

En øgning af kontrasten har her fået de mange lys omkring Millenium Bridge over Themsen i London til at stå endnu kraftigere frem.

Formulér for dig selv, hvorfor du gjorde, som du gjorde

Man kan altså stille sig selv disse fire spørgsmål:

• Kan eksponeringen forbedres?
• Vil en beskæring gavne kompositionen?
• Er farverne lige som jeg vil have dem?
• Vil fotoet blive bedre af, at jeg tilfører det mere kontrast?

Med tiden vil man udvikle en god fornemmelse for hvilke fotos, der især vil have godt af en tur i billedbehandlingen – og hvad, der præcis skal til for at forbedre dem.

Uanset hvilke justeringer, man foretager sig indenfor nogen af disse fire områder, bør man imidlertid prøve at formulere en årsag til, at man gjorde, hvad man gjorde, da det hjælper én til at opbygge éns bevidsthed om det, man foretager sig. Har man svært ved dette, er det naturligvis også tilstrækkeligt blot oprigtigt at synes, at man vitterligt forbedrede billedet ved at foretage de givne justeringer.

Repetitionsspørgsmål

• I hvilket omfang bør man lade de gode billeder opstå i billedbehandlingsprocessen?
• Hvilke fotos har godt af som minimum en diskret billedbehandling?
• Hvorfor skal man – over for sig selv – sætte ord på, hvorfor man foretager de givne justeringer?