Lektion 8:
Udnyt blitzmulighederne kreativt

Selv om en af hovedpointerne med alle disse lektioner er, at vejen til bedre fotos går gennem en øget forståelse for det naturlige og forhåndværende lys, så skal det ikke forstås sådan, at blitzlys som sådan anses for at være af det onde.

Det er blot den generelle anvendelse af den indbyggede blitz - som fører til "katastrofelys" - der bør undgås. Såvel den indbyggede blitz som eksterne blitzenheder åbner op for mange kreative muligheder, som her vil blive præsenteret.

Lightscoop

Den absolut korteste og billigste genvej til bedre blitzbilleder går via et simpelt, lille stykke ekstraudstyr, som kaldes en Lightscoop. Den placeres i kameraets blitzsko, og når den indbyggede blitz herefter affyres, vil Lightscoop fordele lyset ud i rummet - snarere end eksempelvis at lade det blive affyret direkte ind i øjnene på dit motiv.

Professor Kobre's Lightscoop kan købes for ca. 200 kr. inkl. forsendelse fra USA.

Da der blot er tale om et veludformet stykke plastic, ved kameraet ikke, at det har fået Lightscoop påført. Således tror det, at det affyrer lys lige frem - snarere end ud i rummet - og udregner dermed også eksponeringen herefter.

Det betyder, at du ofte vil skulle tvinge blitzen til at affyre kraftigere, end kameraet har regnet sig frem til, eller til bevidst at overeksponere. Da blitzlyset blot er et ganske kort glimt, vil en længere lukkertid sjældent påvirke eksponeringen, og derfor skal du i stedet ændre på blænden og/eller ISO-værdien.

Lyset, der kastes ud i rummet, kræver et loft eller et væg, som kan reflektere det. Det betyder, at du ikke kan anvende Lightscoop ude i det fri (med mindre du har en mur eller et halvtag i nærheden), og det betyder også, at du ofte vil skulle placere dig relativt tæt på en væg, hvis du drejer kameraet 90 grader for at tage et portræt på en højkant.

Med et vindue i ryggen og en ikke så behjælpelig stuebelysning, var det umiddelbart svært at få et pænt belyst foto uden større omrokeringer. Men med Lightscoop påført kunne der uden problemer tages et billede med nydeligt fordelt belysning.

Har man først styr på disse eksponerings- og anvendelsesmæssige begrænsninger, får man med Lightscoop mulighed for at tage velbelyste fotos, som ikke ligner deciderede "blitz-billeder", selv om blitzen er den afgørende lyskilde.

Dette foto blev taget i den dunkelt belyste Signature Lounge på 95. etage af Hancock Center i Chicago. Takket være Lightscoop blev det muligt at tage et velbelyst foto - uden at dræbe den lysmæssige stemning, sådan som den indbyggede blitz normalt vil gøre det.

Ekstern blitz

En mere stabil og fleksibel løsning - som så også er væsentligt dyrere - er en ekstern blitz. De store kameramærker laver deres egne blitzenheder, som typisk vil ligne denne:

Speedlight SB-900 er Nikons topmodel, som koster omkring 3000 kr.

Mulighederne med en ekstern blitz er mange. Helt grundlæggende er der to primære fordele:

• En ekstern blitz som denne er væsentligt kraftigere end den indbyggede
• Den har et drejbart hoved

Disse to ting betyder, at du kan sende lyset i alskens retninger, og at det samtidig er så kraftigt, at det er langt lettere at få til at oplyse dit motiv indirekte. De oplagte valg er, som ved Lightscoop, loftet eller en væg.

Et klassisk eksempel på et foto, hvor den eksterne blitz blot er fyret direkte opad for at skabe en belysning, hvor lyskilden ikke umiddelbart lader sig bestemme.

Takket være det drejbare hoved er der imidlertid et væld af muligheder, som hver skaber små nuanceforskelle. Således kan du også vælge et skyde blitzen umiddelbart over eller ved siden af dit motiv, som typisk stadig vil blive pænt oplyst - men fordi du ikke skyder direkte på det, som med den indbyggede blitz, giver det et flottere og ofte mere naturligt resultat.

På dette foto er den eksterne blitz affyret skråt forbi de to personer. Det har skabt et resultat, hvor det ligner, de blot er oplyst af eftermiddagssolen.

Afhængig af den enkelte blitzmodel er der desuden et væld af kreative funktionaliteter, man kan udforske. Her er en håndfuld af de mest gængse:

• Spredningen af lyset kan styres
• Styrken kan justeres fra fuld styrke til blot at være ganske svag
• Lyset kan blødgøres ved hjælp af den "diffuser", der ofte følger med
• Farven på lyset kan ændres via "gels", som eksempelvis tilfører en brun-orange nuance, der fungerer godt til hudtoner
• Blitzen kan affyres flere gange inden for samme eksponering (såkaldt "repeat flash")
• De dyrere modeller kan ofte kommunikere trådløst med kameraet, så blitzen ikke behøver sidde i kameraets blitzsko

Her er blitzen placeret skråt neden for motivets ansigt og dernæst affyret trådløst.

Trådløs affyring med radio-triggers

Den billigste vej til trådløs affyring af blitzenheder går via radio-triggers som for eksempel Cactus V2s. Konceptet bag er aldeles simpelt: Når et billede tages, sørger enhederne for at udløse en eller flere blitzenheder.

Senderen til venstre sættes i kameraets blitzsko, mens modtageren til højre påføres blitzen. Der er absolut ikke tale om kram, men blot om plasticenheder, der også er relativt skrøbelige. Til gengæld koster et sæt med sender og modtager kun omkring 200 kr. inkl. forsendelse, mens en ekstra modtager koster godt det halve.

Ved dyre trådløse blitzløsninger kommunikerer kamera og blitzenheder sammen i forsøget på automatisk at udregne, hvor kraftigt de forskellige enheder skal affyres. Denne funktionalitet går du glip af ved denne løsning.

Det betyder, at hver enkelt enhed skal indstilles manuelt. Kameraet skal også indstilles manuelt. Det er imidlertid ikke så svært, som det umiddelbart kan lyde, og du vil hurtigt udvikle en fornemmelse for, hvilke indstillinger, der passer godt sammen.

En fordel, der affødes af dette, er, at du uden videre kan benytte en lang række gamle blitzenheder - på tværs af mærkerne. Dermed kan du hurtigt opbygge et mindre blitzarsenal for relativt få penge.

Her er anvendt tre blitzenheder (både Nikon og Canon) sammen med Cactus V2s-triggers.

Her er to blitzenheder affyret trådløst som supplement til eftermiddagssolen.

Ekstraudstyr

Der findes mange forskellige former for kreativt ekstraudstyr til blitzfotografering. Her får du en præsentation af de vigtigste typer.

Softbox: Blødgør lyset fra den eksterne blitz i væsentligt højere grad end den medfølgende "diffuser". Fås i mange størrelser og varianter.

Ringblitz: Ved hjælp af dette stykke ekstraudstyr, som påføres den eksterne blitz, kan du kaste et flot og jævnt fordelt lys over ansigtet på dit motiv i forbindelse med portrætfotografering.

Snoot: Ønsker du ikke at sprede lyset men i stedet at koncentrere det på et meget lille sted, kan du påføre en "snoot" på den eksterne blitz.

Gels: Hvis du gerne vil give blitzlyset farver, kan du anvende "gels". Du kan selv lave gels ved hjælp af en saks, transparent papir og noget til at fastgøre dem midlertidigt til din blitz med (klæbepuder (evt. med velcro), tape, elefantsnot eller lignende).

Repetitionsspørgsmål

• Hvad er de primære fordele ved at anvende Lightscoop?
• Hvis blitzenhedens lysstyrke skal forblive den samme, men man ønsker en lysere eller mørkere eksponering, hvad kan man så ændre på af blænde, lukkertid og ISO?
• Hvad er de primære fordele ved at anvende en ekstern blitz?
• Kan en ekstern blitz anvendes udendørs i sollys?
• Hvad er de primære fordele ved at anvende trådløse radio-triggers?
• Er der et problem i at anvende blitzenheder på tværs af mærkerne, når man anvender radio-triggers?