Lektion 2:
Sluk blitzen og indstil ISO-værdien

En af de største synder, som uerfarne spejlrefleksfotografer begår, er, at benytte den indbyggede blitz i alt for mange situationer. Den kan have sin berettigelse, men her og nu gælder kun én regel: Sluk for den. Vejen til bedre billeder går stort set aldrig via den indbyggede blitz.

Med en vis arrogance er blitzlyset fra den indbyggede blitz blevet døbt ”disaster light” – katastrofelys – af professionelle fotografer. Det skyldes blandt andet, at:

• Al lysmæssig stemning i omgivelserne slås ihjel af det hvide blitzlys
• Grimme slagskygger vil dukke op på motivet
• Stort set ingen ansigter ser synderligt flatterende ud, når de brutalt lyses op, og når alle de små urenheder fremhæves

Når først du er gået væk fra Auto-indstillingen og over på P, S, A eller M, så vil blitzen heldigvis ikke insistere på at springe op i situationer, hvor kameraet ellers ville hævde, at der ikke er nok lys at gøre med.

ISO-værdien og støj-kompromiset

Netop manglen på lys er fotografens største udfordring – at fotografere er jo i praksis lige præcis at indfange og optage lys. Derfor er det heldigt, at der er et tredje parameter ud over blænde og lukkertid at gøre godt med i denne sammenhæng. Dette parameter er ISO-værdien.

Kort og godt repræsenterer ISO-værdien kamerasensorens aktuelle lysfølsomhed. Den angives i værdier som 100, 200, 400, 800, 1600 og 3200. Som talrækken her antyder, udregnes ISO-værdien logaritmisk – hvilket vil sige, at når den givne værdi fordobles, så opfanges der dobbelt så meget lys, og når den halveres, så, ja, opfanges der halvt så meget lys.

Det er imidlertid ikke gratis at forhøje ISO-værdien. Jo højere man sætter den, jo mere støj kommer der nemlig på billederne.

Effekten af at ændre på ISO-værdien kan dermed opsummeres således:

• Jo lavere ISO-værdi, jo mindre billedstøj, jo længere lukkertid
• Jo højere ISO-værdi, jo mere billedstøj, jo kortere lukkertid

Godt nyt

Engang var der god grund til at frygte at komme for højt op i ISO-værdierne. Støjen blev alt for hurtigt alt for voldsom, og derfor var der en grundig pointe i at holde sig på så lave værdier som muligt. Sådan er det imidlertid ikke længere.

Alle nyere spejlreflekskameraer leverer hæderlige resultater helt op til ISO 3200 og nogle endda højere. Det betyder, at man kan få skarpe, velbelyste billeder i situationer, som tidligere ville være umulige at fotografere i – i hvert fald uden brug af blitz eller andre eksterne lyskilder.

Når det er sagt, så er det ikke fordi man ikke stadig sagtens kan skelne mellem f.eks. ISO 200 og 1600. Det er især nemt, når man sidder med billederne på computerskærmen og zoomer godt og grundigt ind på dem hver især og ivrigt sammenligner. Dette skal man imidlertid ikke gøre.

I stedet skal man overveje den kontekst, som det endelige billede skal indgå i. Er det udelukkende til at fremvise på nettet – eksempelvis på Facebook eller i et lignende webgalleri – så kan man gemme alle bekymringer af vejen, for dertil skal anvendes en så lav opløsning af billedet, at selv det, der umiddelbart kan fremstå som et højt støjniveau ved nøje inspektion, vil være enten stærkt begrænset eller ligefrem usynligt i sidste ende. Skal man printe sine fotos, skal man også op i ganske store størrelser – A3 eksempelvis – før støjniveauet fra høje ISO-værdier begynder at blive et egentligt problem. Ved almindelige 10x15 cm prints kan man således også være ganske rolig.

Dette foto af Simon Kvamm på scenen i Berlin er taget på ISO 3200.

Udvikl et blik for det naturlige lys

En af de mest tilfredsstillende situationer at opleve som blitz-uafhængig fotograf er når lyset helt naturligt falder smukt og behjælpeligt. Det kræver imidlertid lidt øvelse at udvikle det rette blik for det naturlige lys.

Her er fem eksempler på lystyper, man kan holde øje med og udforske:

• Morgen- og eftermiddagslys: Når solen ligger tæt på horisonten, kaster den et meget flatterende lys. Om morgenen har det ofte et koldt, blåligt skær, mens det om eftermiddagen har et varmt, orange skær, som får både personer og landskabet i sig selv til at tage sig godt ud. Når solen står højt midt på dagen, er det imidlertid ofte besværligt og uflatterende, fordi det kaster hårde skygger.

Dette foto er taget lidt i seks en aften i august.

• Overskyet vejr: Noget af det nemmeste lys at arbejde med er det, man kan finde på en dag, hvor der er helt overskyet. Her er ingen hårde skygger, men i stedet et ”omnilys” – altså et, der ikke kan retningsbestemmes, og som derfor ikke overrasker på ubelejlig vis.

Dette foto er taget i komplet overskyet vejr.

• Vindueslys: Hvis du opfatter vinduet som en stor, firkantet lampe, kan du placere en model foran det – måske let med siden til – og så vil der ofte kastes et nydeligt lys på vedkommende.

Her poseres der med ansigtet vendt mod et vindue.

• Stuelys: Med lidt snilde kan du sagtens forvandle et uinspirerende stuelys til en hjælpsom makker. Prøv med forskellige placeringer af motivet, juster lamperne, eller sluk nogle af dem. Mange indendørsbelysninger vil også i sig selv sprede lyset så meget, at det med det samme er til at arbejde med.

Eneste lyskilde i dette foto er en helt almindelig stuelampe.

• Stearinlys: Selv en enkelt flamme fra et stearinlys kan være nok til at producere et flot og inimt skær.

Kun stearinlyset oplyser ansigtet i dette foto.

Grundlæggende skal man blot være opmærksom på ikke at placere sine motiver i modlys (med mindre man decideret ønsker dette som effekt), men i stedet have noget eller det hele af ansigtet (ved portrætter) i retning af det givne lys. Samtidig er slagskygger ofte det gode fotos fjende (med mindre de igen anvendes bevidst som effekt), da de typisk fremstår både uflatterende og visuelt forstyrrende, og derfor bør man være særligt på vagt overfor disse.

Repetitionsspørgsmål

• Hvorfor bør man undgå at bruge den indbyggede blitz?
• Hvad er det man ændrer på, når man ændrer på ISO-værdien?
• Hvilket kompromis indgår man, når man hæver ISO-værdien?
• I hvilke situationer behøver man ikke bekymre sig om høje ISO-værdier?
• Hvornår på dagen fremkommer det bedste lys – morgen, middag, eftermiddag eller aften?
• Er solskinsvejr eller overskyet vejr lettest at arbejde med?